Hvad er ”Kapselgarderobeprincippet”?

Det stadig mere populære engelske udtryk ”capsule wardrobe”, på dansk kapselgarderobe, beskriver et koncept, der fokuserer på bæredygtighed og en mere minimalistisk tilgang til tøj og garderobe. Princippet blev allerede introduceret i 70’ernes Storbritannien, men i de senere år har det i den grad vundet indpas igen.

Kapselgarderoben er klassisk og enkel. Princippet forsøger at skabe en garderobe, der indeholder få beklædningsgenstande i stedet for at have en garderobe fuld af tøj. Det handler om at reducere dit tøj og skille dig af med det, du ikke længere kan lide at bruge. Det tøj, du beholder tilbage, skal kunne sættes sammen til en masse forskellige variationer. Dermed optimerer du brugen af det, og det er nemmere at sammensætte outfits!

Grundlaget er en tidløs garderobe med få beklædningsgenstande. Selvfølgelig med tilladelse til at opdatere og opgraderer fra tid til anden, men med samme mål for øje; at alt tøj skal kunne sættes sammen på den ene eller den anden måde. Formålet med en kapselgarderobe er som sagt at holde den begrænset.

Det nøjagtige antal beklædningsgenstande skifter naturligvis fra person til person. En tommelfingerregel er, at antallet ikke må overstige 50 stykker tøj. Det er selvfølgelig helt op til dig at beslutte, hvor meget tøj du vil have i din garderobe. Men hvis du ønsker at implementere dette princip i din garderobe, skal du blot huske, at det meste af tøjet skal passe sammen.

Fordelene ved en kapselgarderobe

Fordelene er mange, og nogle er bl.a.:

  • Bæredygtighed: Fokus er på kvalitet frem for kvantitet
  • Praktisk: Et begrænset udvalg sparer dig for stressende situationer foran klædeskabet. Færre beklædningsgenstande af bedre kvalitet og med bedre komfort er nøglen.
  • Tidløs: Denne type garderobe kombinerer enkle stykker tøj, der aldrig går af mode.
  • Økonomi: Det betaler sig økonomisk – i hvert fald i sidste ende. Afhængigt af hvordan din nuværende garderobe er opbygget, kan den første investering være dyr. Set i bakspejlet sparer du meget med denne metode, da du ikke har brug for konstant at købe nyt tøj. Hvis du har brug for hjælp til finansiering, kan du fx sammenligne dine muligheder for at låne 2000 kr. Det er helt gratis og uforpligtende at ansøge.
  • Funktionalitet: Alle dele af garderoben kan nemt kombineres til et komplet outfit.

Begyndertips til dig, der gerne vil prøve kræfter med kapselgarderoben

Hvis du vil omdanne din nuværende garderobe til en kapselgarderobe, er første skridt at gennemgå hele din garderobe fra ende til anden. Du kan med fordel stille dig selv disse spørgsmål, mens du gennemgår tøjskabet:

  • Passer det mig?
  • Er varens kvalitet tilfredsstillende?
  • Kan jeg kombinere dette stykke i mindst 5-6 kombinationer?

For at få inspiration kan du fx bruge Pinterest til at finde lige den form for kapselgarderobe, der passer til dig.

Forhåbentlig har denne artikel inspireret dig til at turde prøve kapselgarderoben med alle dens fordele!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *