Dressme.dk
Julegaver byttes frem til d. 13/1-2017

Vaskeguide

Det er ikke altid nemt, at finde ud af hvad der skal vaskes sammen, hvor meget vaskepulver der skal i maskinen, og hvor mange grader man skal vaske med, derfor har vi lavet en speed drawing video der forklare de basale ting omkring tøjvask så alle kan være med.

Nanna Petersson

Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakt mig på nanna.petersson@dressme.dk. Du er velkommen til at embedde videoen på din hjemmeside, hvis du blot henviser tilbage til kilden.

Med venlig hilsen
Nanna Petersson
Stylist - med kærlighed til kjoler.

Tekstversion

Hej, jeg hedder Nanna Petersson og jeg er stylist og ejer tøjbutikken, DressMe.dk Jeg vil gerne sige dig et par ord om tøjvask.

Der er så mange gode råd derude om hvordan du kan spare på strømmen og vandet og hvordan tøjet bedst bevarer farver og holder længe. Og det hele kan godt ende med at blive temmeligt forvirrende.

Derfor vil jeg her vise dig de gode og konkrete råd, som er baseret på faktisk viden og tests udført af for eksempel TÆNK, SAMVIRKE og Astma Allergi Danmark. Faktisk er det slet ikke så kompliceret eller svært at huske. Prøv at se her:

Lad os starte med forberedelsen. Sørg for at lommerne er tomme, luk lynlåse og knap knapper for at beskytte tøjet under vask. Vend vrangen ud på tøjet – så holder det længere.

Inden du vasker, skal du selvfølgelig sortere tøjet og vaske forskellige slags tøj separat alt efter farver og kvaliteter.
Når det kommer til farver, skal du vaske hvidt og lyst tøj sammen og farvet tøj sammen. Eventuelt kan du vælge at vaske gult og orange tøj for sig selv for at undgå grumsning af farverne.Du skal også sortere vasketøjet alt efter hvilken type tekstil tøjet er.

Opdel tøjet i tre typer. Det tøj, som skal vaskes grundigt, fx sengetøj, håndklæder, duge og undertøj i bomuld. Det tøj, som bare skal vaskes normalt. Og til sidst det tøj, som er i uld og andre sarte tekstiler.

Husk at du kan læse på tøjets vaskevejledning hvilken type vask det tåler. Der angives både temperatur og om tøjet tåler almindelig vask, skånevask, ekstra skånsom vask eller fx kun håndvask eller ingen vask – kun rensning.

Inden du starter vaskemaskinen, skal du vælge program og temperatur. Lad mig starte med temperaturen: Du skal vide at hver gang du halverer temperaturen, beskærer du strømforbruget med mere end det halve.

Samtidig er det vigtigt at forstå at bakterier altså ikke slås ihjel eller vaskes ud af tøjet ved de lavere temperaturer – faktisk spredes de ud i alt det andet vasketøj i stedet. Så det er vigtigt for hygiejnen og for miljøet, at du rammer den rigtige balance, når du vælger vasketemperatur.

Her er de bedste råd om vasketemperatur: Du skal vaske undertøj, linned, håndklæder, viskestykker og karklude ved 60 grader. Bakterier dræbes ikke ved 40 grader og spredes i stedet til resten af vasken.

Faktisk anbefales det stadig af mange, at du kogevasker karklude og rengøringsklude fra badeværelset ved 95 grader for effektivt at slå bakterierne ihjel. Hvis husstøvmiderne skal holdes nede, skal du også vaske dyner og rullemadrasser ved 60 grader. Miderne dør først ved temperaturer på 55 grader og derover.

Snavset tøj kan du vaske ved 40 grader, mindre snavset tøj ved 30 grader og prøv evt. at vaske let snavset tøj helt ned til 15-20 grader. Som sagt sparer du godt halvdelen af energien hver gang du halverer temperaturen. Og besparelsen gavner ikke kun miljøet. Faktisk bruger en typisk dansk husholdning ca. 450 kroner om året på el til vaskemaskinen.

Det var temperaturerne. Nu til vaskeprogrammerne: Brug et almindeligt vaskeprogram til din 60-graders vask. Til 40-gradersvasken og koldere, kan du med fordel nøjes med et skåneprogram. Til uldtøj og sarte tekstiler, skal du bruge ekstra skåne- eller uldprogram.

Vaskemaskinen vasker som regel lige så blidt på uldvask-programmet som du kan gøre det ved selv at vaske tøjet i hånden. Undgå dog centrifugeringen for den slider på uldtøj. Forvasken kan du helt spare væk for alle dine vaske med mindre tøjet er meget beskidt. Prøv evt at komme opvaskemiddel på pletter inden du kommer tøjet i maskinen og spar forvasken.

Centrifugering er en mere energieffektiv måde at tørre tøjet på end en tørretumbler, så sørg for ikke at spare på omdrejningstallet, hvis tøjet kan tåle det.

Godt, lad mig sig et par ord om vaskepulveret også: I dag er de fleste vaskpulvere utroligt effektive og samtidig skånsomme, så faktisk er der kun få ting, som jeg synes er værd at nævne om vaskepulver: Du skal være opmærksom på at dosere dit vaskepulver rigtigt. Læs vejledningen på pakken og brug 2 minutter på at slå dit lokale vands hårdhedsgrad op på geus.dk. Så kan du dosere bedst muligt.

Hvis du vasker tøj ved lave temperaturer, skal du være sikker på at dit vaskepulver er egnet til det. Du skal vide, at fint undertøj og uldtøj normalt ikke kan tåle almindeligt vaskepulver og skal have et vaskepulver til uld- eller finvask. Og hvis du vasker kridhvidt tøj, kan du vælge at bruge et vaskepulver med ilt-blegemiddel.

Her til sidst får du et par ekstra tips om tøjvasken: Fyld maskinen godt op – så vasker den faktisk bedre end hvis den er halvtom. Brug slet ikke skyllemiddel. Det har ingen effekt, og det efterlader ofte parfume og farve i tøjet. Vask dit nye tøj inden du tager det i brug. Der er ofte kemikalierester i det. Og tag tøjet ud af maskinen med det samme efter vasken – så undgår du den sure tøjlugt.

Tak fordi du så med, og god vask!

Kilder:
http://www.ens.dk/forbruger/el/vask/vaske-og-toerreraad
http://jyllands-posten.dk/ditliv/article4363409.ece
http://samvirke.dk/forbrug/raad-og-tips/spar-penge-energi-naar-vasker.html
http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/toj/vask-nyt-toj-for-en-sikkerheds-skyld
http://taenk.dk/gode-raad/gode-raad-til-vask-ved-koldt-vand
http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://www.geus.dk/program-areas/water/denmark/data_and_maps/haardhedskort-dk.htm
http://taenk.dk/gode-raad/vaskemaskiner-faa-svar-paa-5-myter
http://taenk.dk/gode-raad/saadan-doserer-du-vaskemidlet-korrekt
http://allergi.astma-allergi.dk/andreallergier/husstoevmider/forebygsymptomer?doAsUserId=gPHHAwt0+ko%253D

Skriv en kommentar / stil et spørgsmål

  1. Annette's avatar Annette

    Hej Nanna og tak for videoen!!! Super overblik! Min kæreste foretrækker at gå i sort undertøj, men indtil nu har vi vasket det ved 40 grader. Hvis der skal 60 gr til før tøjet renses for bakterier, skal hans sorte undertøj vel vaskes ved 60? Men vaskes farverne så ikke ud?

    6 August, 2013

  2. Nanna Petersson's avatar Nanna Petersson

    Hej Annette. Jeg skal lige starte med, at beklage det sene svar, jeg måtte selvfølgelig undersøge sagen ordenligt inden jeg kom med et svar, og derfor har jeg spurgt forbrugerrådet hos tænk. De svare at man som udgangspunkt skal vaske tøjet som det er angivet i tøjet. Det betyder, at hvis man vil vaske underbukser ved 60 grader, for at sikre effektiv fjernelse af bakterier, så skal man huske at kigge efter underbukser, der kan vaskes ved 60 grader, når man køber nyt undertøj. Det er der også farvet undertøj der kan. Og hvis det er sort eller farvet, så kan man vaske det sammen med andre farvede tekstiler, der også skal have 60 grader f.eks. farvede håndklæder og farvet sengetøj og bruge et almindeligt kulørt vaskemiddel til det.

    17 August, 2013

  3. Claus Jørgensen's avatar Claus Jørgensen

    Kære Nanna. Jeg har købt en masse sort undertøj, der er mærket 40°, og da jeg nu hører, at undertøj helst skal vaskes ved 60°, hvad sker der så (på sigt) med mit undertøj, hvis jeg giver det 60° selvom der står 40°? Bedste hilsner fra Claus PS: Din video er fuldstændig fremragende!

    11 January, 2014

  4. Nanna Petersson's avatar Nanna Petersson

    Hej Claus. Generelt hvis man vasker tøj ved højere temperature end angivet i tøjet så risikere man at det mister / falmer i farven. I værste fald kan man måske også nedsætte levetiden på det. Mvh Nanna Petersson

    12 January, 2014

  5. Mac's avatar Mac

    Det er også temmelig sikkert, at elastiskkerne bliver slappe. Derfor er der reelt ingen underbukser eller sokker, der kan klare 60 gr., selvom de bør vaskes så varmt.

    26 March, 2014

  6. Vibeke's avatar Vibeke

    Hej Nanna. Den er rigtigt god. Det ville være supergodt, hvis den kunne indtales på engelsk :-) Vh, Vibeke

    1 May, 2014

  7. Henrik B's avatar Henrik B

    Hej Nanna. Kan man egentlig vaske kulørt og hvidt syntetisk sportstøj sammen ved lave temperaturer (30 grader?) uden at det smitter af? Eller skal det også vaskes separat? Mvh. Henrik

    21 July, 2014

  8. Nanna Petersson's avatar Nanna Petersson

    Hej Henrik Nu skriver du ikke hvilken slags syntetisk stof sportstøjet består af. Men mange af de netop syntetiske stoffer, er ikke oprindeligt hvidt, men er farvet hvidt, og bør derfor behandles som enhver anden styk farvet tøj og vaskes sammen med kulørt tøj. Du kan sagtens vaske tøjet i 30 grader, hvis ikke mindre, hvis tøjet hverken er beskidt eller lugter. Mvh Nanna Petersson

    22 July, 2014

  9. Jonas Abraham Nielsen's avatar Jonas Abraham Nielsen

    Der står at man skal vaske undertøj i 60grader men i mine underbusker står der 40 grader er det ikke også fint nok og hvilket program skal jeg køre med det ?

    14 July, 2015

  10. Sus Paludan's avatar Sus Paludan

    Hej, Kan der komme to sæt sengetøj (2 x lagen, pudebetræk og dynebetræk) i samme vask, hvis det er en stor vaskemaskine (8 kg - stor tromle)? Mange hilsner Sus

    13 October, 2015

  11. Rikke's avatar Rikke

    Hej Nanna, der er første gang jeg skal vaske, jeg skal vaske mit helt nye sengetøj, men jeg ved ikke hvor meget vaskepulver jeg skal bruge... (sengetøjet er af bomuld og vaskepulver et er biotex den grønne pakke) håber at du kan hjælpe mig

    12 January, 2016

  12. Rikke's avatar Rikke

    Hej Nanna, der er første gang jeg skal vaske, jeg skal vaske mit helt nye sengetøj, men jeg ved ikke hvor meget vaskepulver jeg skal bruge... (sengetøjet er af bomuld og vaskepulver et er biotex den grønne pakke) håber at du kan hjælpe mig

    12 January, 2016

  13. Rikke's avatar Rikke

    Hej Nanna, der er første gang jeg skal vaske, jeg skal vaske mit helt nye sengetøj, men jeg ved ikke hvor meget vaskepulver jeg skal bruge... (sengetøjet er af bomuld og vaskepulver et er biotex den grønne pakke) håber at du kan hjælpe mig

    12 January, 2016

  14. Anne Textor's avatar Anne Textor

    Findes der et specielt vaskemiddel til forvask i vaskemaskinen ? Med venlig hilsen Anne Textor

    15 January, 2016

  15. Claus Jørgensen's avatar Claus Jørgensen

    Kære Nanna! Egentlig er det jo ikke noget svar, du giver Annette (og mig, der tidl. har spurgt om noget tilsvarende): at så kan man bare købe noget nyt undertøj. Hvor betænkeligt er det, at man vasker dt "40°-undertøj" man allerede HAR købt, ved 60°?? Men tak for din fine instruktive side og for dine svar! Venlig hilsen Claus

    19 January, 2016

  16. per hviid's avatar per hviid

    Kære Nanna....Når man som 60 årig pga et dødsfald bliver kastet ud i at skulle klare alting selv, er det en fantastisk hjælp at der findes hjemmesider som denne. Det vil jeg bare sige tak for, thumbs up og håber du fortsætter lang tid fremover. Du kunne sikkert tjene til i al fald at få udgifterne dækket ved at sætte en reklamefilm ind, feks fra be-on

    7 February, 2016

  17. Connie Larsen's avatar Connie Larsen

    Jeg har et problem når jeg vasker sort tøj, det får hvide skjolder. Hvad kan det skyldes? Hilsen Connie

    21 May, 2016

  18. Stephanie Lauridsen's avatar Stephanie Lauridsen

    Kære Nanna :-) Tusind tak for din inspirerende video! Det gjorde i hvertfald lige mig en del klogere på vasketøj! Og siden det er mig som vasker tøj i hjemmet, er det jo vigtigt. Jeg har et spørgsmål: Min kærestes underbukser, vasker jeg ved 60o fordi de er af bomuld. Og jeg er også begyndt at vaske mine g-strenge/trusser ved 60o for at dræbe bakterier, men de fleste af mine g-strenge/trusser kan kun tåle 30o :-( (er heller ikke bomuld) hvad gør jeg så? For jeg elsker detaljeret undertøj som der ikke kan tåle noget O.o. What to do?? Med venlig hilsen Stephanie :-)

    24 May, 2016

  19. Tina Korup's avatar Tina Korup

    Kære Nanna Min søn har forsøgt at vaske hans nye røde trøje med noget sort tøj - og ja, det endte self. galt. Den røde trøje er nu med sorte striber. Jeg aner simpelthen ikke hvad der kan gøres - og tænkte her om du har et fif - gode råd til at trøjen pæn igen. Takker

    4 July, 2016

  20. Anne's avatar Anne

    Hej Nanna! Rgitig god video. Jeg bliver dog utrolig frustreret, når jeg står og skal vaske tøj. Man har altid fået afvide at trusser skal vaskes ved 60 grader, men nu står jeg med meget at mit undertøj der kun må vaskes ved 40 grader. Samtidig er der en streg under, hvilket betyder at de skal vaskes på et skåneprogram. Men bliver det så rent?? Det skal jo både vaskes grundigt og skånsomt. For man vil jo også gerne passe på sit fine undertøj. - Skal man så vaske fint undertøj på et skåneprogram og almindeligt undertøj hver for sig? - Hvis man vælger at vaske det ved 40 kan man blive fristet til at vaske almindeligt tøj med. Det gør min mor bl.a. men her har jeg læst at bakterierne spreder sig til resten af tøjet. Så hvad gør man lige?? Håber meget du kan hjælpe!

    30 August, 2016

  21. Anne's avatar Anne

    Hej Nanna! Rgitig god video. Jeg bliver dog utrolig frustreret, når jeg står og skal vaske tøj. Man har altid fået afvide at trusser skal vaskes ved 60 grader, men nu står jeg med meget at mit undertøj der kun må vaskes ved 40 grader. Samtidig er der en streg under, hvilket betyder at de skal vaskes på et skåneprogram. Men bliver det så rent?? Det skal jo både vaskes grundigt og skånsomt. For man vil jo også gerne passe på sit fine undertøj. - Skal man så vaske fint undertøj på et skåneprogram og almindeligt undertøj hver for sig? - Hvis man vælger at vaske det ved 40 kan man blive fristet til at vaske almindeligt tøj med. Det gør min mor bl.a. men her har jeg læst at bakterierne spreder sig til resten af tøjet. Så hvad gør man lige?? Håber meget du kan hjælpe!

    30 August, 2016

  22. Nanna Petersson's avatar Nanna Petersson

    Hej - I det meste undertøj står der deri, at de skal vaskes ved 40gr. Men undertøj af viskose og bomuld kan sagtens klare 60gr. Man kan også vurdere, hvor beskidte end undertøj er. Skifter man hver dag, når de nok ikke at blive så beskidte, så de godt kan vaskes på 30gr med det almindelige tøj. Engang imellem, kan man samle alt undertøjet og vaske det på 60gr, så man er sikker på at bakterierne dør. :-) Håber svarer kan bruges Venlig Hilsen Nanna Petersson

    30 August, 2016

  23. Nanna Petersson's avatar Nanna Petersson

    Hej Stephanie Lauridsen Du kan godt vaske dine g-strenge på 60gr, selvom det er bomuld eller viskose. Du kan evt skåne dem yderligere, ved at lægge dem i en vaskepose, så de ikke risikere at sidde fast i noget andet. :-) Venlig Hilsen Nanna Petersson Dressme.dk

    30 August, 2016

  24. Nanna Petersson's avatar Nanna Petersson

    Hej Connie Larsen De hvide skjolder på dit sorte tøj kan skyldes få ting. Enten er det et forkert vaskemiddel du prøver, jeg vil anbefale at du finder et andet vaskemiddel, evt et til sort tøj. - Eller så fylder du maskinen for meget, eller også er det gamle sæberester der samler sig i tøjet. Håber det hjalp :-) Venlig Hilsen Nanna Petersson Dressme.dk

    30 August, 2016

  25. christian's avatar christian

    hvad slags klude skal jeg bruge til overflader i en kirke

    30 September, 2016

  26. Rikke's avatar Rikke

    Hej Jeg har fåer vasket et par af min søns uld bukser på bomuldsprogram 20 grader.. det kunne de ikke så godt li og har ligesom trukket sig helt sammen

    16 November, 2016

Skriv en kommmentar eller et spørgsmål

Husk at se vores produkt kategorier med festkjoler, lange kjoler og støvler

DressMe.dk - Ingridsvej 70 - 4070 Kirke Hyllinge - CVR NR: 32227791 - E-mail: info@dressme.dk - Vi bruger cookies
DressMe.dk - Bigårdsvej 38 - 4070 Kirke Hyllinge - CVR NR: 32227791 - E-mail: info@dressme.dk - Vi bruger cookies