Sådan klæder du dig til den første date

En første date kan være skræmmende, men også enormt spændende. Første date er nemlig der, hvor I begge vil give det eneste mulige førstehåndsindtryk. De opfattelser, som I har af hinanden, kan være afgørende i forhold til, om der kommer til at være en date nummer 2. Det vigtigste er selvfølgelig, at der også er en gnist, og at jeres personligheder klikker, men valget af påklædning på den første date kan ligeledes have en betydning for, hvordan daten går. Herunder finder du tips til, hvordan du klæder dig til den første date.

Klæd dig efter daten

Det kan være en god idé at tænke over, hvilken date du er blevet inviteret på eller selv har inviteret til. Der er derfor heller ikke noget i vejen for at spørge en smule ind til daten. Skal I på en fin restaurant, så er en fin kjole ofte det rette, står den derimod på biograftur, så kan en for fin kjole få dig til at føle dig overdressed.

Hvis du har kastet dig over sugardating, så kan det også være, at din kommende date har noget, som han eller hun ville foretrække at se dig i. Derfor er det også en ting, som du kan forhøre dig om inden, så du virkelig er klar til at feje benene væk under din date.

Tænk over i hvilken sæson I er på date

Det kunne jo også ske, at I begge føler en god kemi og har lyst til at forlænge daten en smule, og så vil en hyggelig gåtur være oplagt. Det er dog ikke rart, hvis du ikke har klædt dig til sæsonen. Det kan hurtigt blive koldt, hvis du har valgt den smarte læderjakke i stedet for den varme vinterjakke. Selvom der findes alt for mange romantiske film, der viser, at manden lægger jakken på pigens skuldre, så er det ikke altid en realitet.

Du skal være komfortabel

Det er enormt vigtigt, at du kan hvile i dig selv på din første date, og det gælder uanset, om det er en sugardate eller andre former for dates. Hvis du er komfortabel, så vil det også opfattes sådan af din date. Hvis dine tanker konstant løber hen på, hvor stramt dit bælte sidder, eller hvor meget din nye BH gnaver, så er dit fokus ikke på daten, og det vil enhver hurtigt bemærke.

At klæde sig komfortabelt betyder ikke, at outfittet behøver at være sløset, men at du måske hopper i den kjole, du selv føler dig lækrest i, og som du synes sidder bedst. Selv hvis outfittet ikke er det, som daten havde håbet, så er det jo bevist igen og igen, at mænd ofte foretrækker en selvsikker kvinde. Komfortabel beklædning er altså værd at huske, når du skal finde tøj til den første date.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *